Påskeferie og besøg på Georg Stage

29. april, 2022

Påskeferie og besøg på Georg Stage

April 2022

Med april måned kom også foråret til Ragebøl, for efter primært at have budt på regn og rusk i månedens første uge skiftede vejret pludselig, og eleverne kunne rejse hjem og tilbringe påskeferien i korte ærmer på terrassen.

Før vejrskiftet havde de elever, der var interesserede, mulighed for at besøge skoleskibet Georg Stage, som for en stund havde lagt til i Sønderborg havn. En tidligere elev fra Dybbøl Efterskole viste rundt, og da vores elever så, hvilke ordensregler der var om bord på skibet, følte de sig pludselig taknemmelige for reglerne på Dybbøl Efterskole…

Den sidste dag, inden påskeferien blev skudt i gang, fejrede vi på Dybbøl Efterskole naturligvis de kommende helligdage efter alle kunstens regler. Først var elever og lærere inviteret til påskefrokost i hallen, og her var al den påskemad, hjertet kunne begære, og der var selvfølgelig også pyntet smukt op med æg, kyllinger, påskeliljer og hvad der ellers hører påsken til. Senere var der arrangeret påskeæggejagt – eller det var vist i virkeligheden chokoladeharer, der havde gemt sig rundt omkring i skoven, men det lykkedes dem dog ikke at slippe væk, før skolens elever havde fundet dem.

Da påskeferien var brændt af, og eleverne var vendt tilbage til hverdagen i Ragebøl, lagde henved 100 gymnasieelever fra Randers Statsskole vejen forbi efterskolen med deres mange instrumenter for at spille klassisk koncert for vores elever.

En lille uge senere stod der matematik-fagdag på programmet – og her blev der både løbet (matematisk?) stafet og kreeret t-shirttryk, som forestillede det personlige yndlingsemne inden for matematikkens verden. Og lad os så håbe, at der var et par regneregler og nogle matematiske formler, som faldt på plads, så de elever, der meget snart skal til prøve, kan gøre brug af dem der.

Seneste nyheder

På ski i høj sol

På ski i høj sol

01. april, 2022

Marts 2022 Marts måned startede strålende i år, og det på helt bogstavelig vis. Det var heldigt
Cykeldrengene kom med energi og inspiration
Februar 2022 Efter Malik havde blæst januar væk, stak februar sit våde ansigt frem, og mundbinden
En måned i coronaens tegn

En måned i coronaens tegn

31. januar, 2022

Januar 2022 Som bekendt lagde vi i år, grundet corona, ud med en uges online-undervisning, f
Julen varer længe….

Julen varer længe….

06. januar, 2022

December 2021 December startede koldt på Dybbøl Efterskole i år, og tænk engang – der faldt s
Nostalgien blomstrede på Dybbøl Efterskole
November 2021 Den første lørdag i november blev der som bekendt afholdt gammel-elev-dag på Dybbø