Sommer og snart sommerferie

14. juni, 2019

Sommer og snart sommerferie

Oh, hvilken herlig følelse af vandre langs kornmarkens kant og mærke sommerens blide varme. Sådan en skøn morgen på Dybbøl Efterskole på morgentur – se bare herover, hvor de tre drenge Matthias, Lasse og Matthias stråler af hygge og kammeratskab.

I en af de sidste dage i maj havde vi det årlige “informationsmøde”, hvor vi inviterede alle de elever på besøg (sammen med forældrene), som skal gå på skolen i det kommende skoleår. Det var en rigtig god aften. Straks efter Kristi Himmelfart satte vi gang i noget andet med “fart”, nemlig den årlige HØVDINGEBOLDTURNERING. Konkurrencen kører helt ind i sidste uge, hvor der er semifinaler og finale på onsdag.

I dag afrunder vi de mundtlige prøver. Og så er det slut med prøver for i år. Det er gået rigtig godt. Eleverne tropper op til prøven – hvilket kan være svært nok i sig selv – og de fleste er gået glade eller i det mindste godt tilfredse derfra, mens andre er blevet lidt skuffede over deres resultater. Sådan er det jo med prøver. Men det er betydningsfuldt at gøre, hvad man kan. Så betyder det konkrete tal mindre. Overordnet set er det gået virkelig godt og eleverne får generelt en god oplevelse af at gå til prøven, også selvom der er nerver på og det til tider virker uoverskueligt.

Så blev det pinse og i dag er det den sidste almindelige fredag på skolen med linjefag, rengøring og fællestime og weekend. På mandag skal eleverne på tur med deres bogruppe og på tirsdag tager vi alle mand til Djurs Sommerland. Onsdag er der rengøring i én uendelighed og høvdingebold. Torsdag tager vi til Spejderlejren ved Stævninghus. Vagten har mobiltelefonen på sig, så I kan komme i kontakt med os, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi kører hjem igen lørdag formiddag, tager et bad og er klar til at sige farvel. Vi spiser det sidste måltid med eleverne kl. 12.00 og så er vi og jeres unge mennesker klar til at tage imod jer fra kl. 13.00 (men heller ikke før:-)).

Endnu en dejlig tid og vi ser frem til en god afslutning med alle elever og familier på næste lørdag, den 22. juni.

 

På vegne af Dybbøl Efterskole

Jakob Carl Christensen

Forstander