Ternet Ninja og Efterskolernes dag

01. oktober, 2021

Ternet Ninja og Efterskolernes dag

September er gået, og efteråret er så småt begyndt at kunne mærkes, men på Dybbøl Efterskole sørgede vi selvfølgelig for at få fuldt udbytte af den sidste rest af sommeren.

Den 16. september gik turen således til Sønderborg på cykel, og skulle man fragtes derind med skolens minibus, måtte man have en rigtig god undskyldning. Formålet med udflugten var en biograftur, hvor eleverne kunne læne sig tilbage i biografens behagelige lænestole, hvile benene og nyde filmen.

Da filmen var set, og turen tilbage til skolen var overstået, bød resten af dagen på forskellige aktiviteter med danskfagligt indhold – her blev bl.a. komponeret og opført rapsange.

Ugen efter stod der klatring på programmet. Det foregik i High Park, og hvis man er typen, der ser stjerner og går i baglås, når fødderne ikke står fast plantet på jorden, var der gåtur og socialt samvær omkring bålet som alternativ. Der var nogle, der som udgangspunkt ikke kunne overskue at skulle kravle rundt i træerne, men som alligevel overvandt frygten og kastede sig ud i det – det er så sundt at overskride sine grænser. Efter en dag i højderne, vendte skolens elever hjem med ømme lemmer og en oplevelse rigere.

 

Sidste år tvang coronaen os som bekendt til at aflyse Efterskolernes dag, men i år stod vi igen klar for at modtage alle, som havde lyst til at opleve stemningen, blive vist rundt, sludre med personale såvel som elever og i det hele taget finde ud af, om efterskolelivet var noget, som kunne friste. De første par timer var der stort rykind, og derefter kom folk dryssende fra nær og fjern for at tilbringe en time eller to i hyggeligt selskab med lærere og elever og smage på den lokale, og naturligvis hjemmelavede, brødtorte (rugbrødslagkage).

Nu nærmer efterårsferien sig, og vi skal alle hjem og have ladet batterierne op, men først skal det sidste krudt brændes af, og det sker på en 4-dages tur til Bornholm i dagene op til ferien. Der er bestilt overnatning på Rønne Vandrehjem, programmet er udarbejdet, og de sidste detaljer er på plads, så nu er der bare tilbage at pakke rejsetasken og krydse fingre for, at vejrguderne forbarmer sig over os, og lader Bornholm leve op til sit ry.

Seneste nyheder

Påskeferie og besøg på Georg Stage
April 2022 Med april måned kom også foråret til Ragebøl, for efter primært at have budt på regn og rusk i måne
På ski i høj sol

På ski i høj sol

01. april, 2022

Marts 2022 Marts måned startede strålende i år, og det på helt bogstavelig vis. Det var heldigt
Cykeldrengene kom med energi og inspiration
Februar 2022 Efter Malik havde blæst januar væk, stak februar sit våde ansigt frem, og mundbinden
En måned i coronaens tegn

En måned i coronaens tegn

31. januar, 2022

Januar 2022 Som bekendt lagde vi i år, grundet corona, ud med en uges online-undervisning, f
Julen varer længe….

Julen varer længe….

06. januar, 2022

December 2021 December startede koldt på Dybbøl Efterskole i år, og tænk engang – der faldt s