Skolebytte, syltedag og ny spisesal

Oktober 2023

I uge 41 havde vi ”skolebytte” med Sofie Rifbjerg Efterskole på Falster. Vi fik lov til at prøve at bo på deres efterskole, mens deres elever og lærere boede på Dybbøl Efterskole. Det var spændende at bo på en anden skole med anderledes rammer og rutiner.
Ugen på Falster gav os mulighed for at opleve nye ting og steder, end det vi kender fra vores Sønderjyske lokalområde. Vi havde bl.a. en skøn dag på Møns Klint, hvor vi nød den storslåede og rå natur. Onsdag delte vi os i fire grupper og drog på hver vores tur: til Knuthenborg Safaripark, til Lalandia, på klatretur i Geo Centret og til Krokodille Zoo. Det blev en dag med spændende, lærerige, sjove og udfordrende oplevelser.

Sofie Rifbjergs elever fik besøgt mange fine steder i det sønderjyske, og når de var på skolen nød de godt af køkkenets mad og skolens faciliteter. De ytrede alle, at de havde været superglade for at besøge os.

Mens eleverne holdt efterårsferie, brugte køkkenpersonalet og pedellerne uge 42 på at flytte ind i vores nye bygning. Mandag morgen i uge 43 mødtes alle foran indgangen til den nye bygning, for at overvære, at Mikkel klippede det røde bånd. Bygningen var nu endelig klar til brug og for første gang, kunne vi spise i den nye spisesal og holde den første fællessamling i den nye foredragssal.
Efter et par ugers brug, er det vores oplevelse, at ankomstområdet samler eleverne inden måltiderne, at der er mere roligt under spisningen samt at vi bedre kan høre hinanden, når vi synger.

Den 25. oktober prøvede vi som noget nyt at holde ”Store syltedag”. Dagen gik med at skære, skrælle, koge og konservere. Hylderne i spisesalen er nu fyldt op med syltede rødbeder, agurker, rødløg, blommer, pærer mm. og vil løbende vil blive brugt i køkkenets madlavning. Vi glæder os til at smage på det hele.

KOMMENDE BEGIVENHEDER:

Gammel-elevdag:

Lørdag d. 4. november

Matematik fagdag:

Onsdag d. 8. november

Forældresang:             

Fredag d. 10. november (husk tilmelding)

Erhvervsuge:                         

Uge 47

Indvielse af ny bygning:            

Mandag d. 27. november (for særligt indbudte og elever)

Seneste nyheder

Minderige oplevelser

Minderige oplevelser

Marts 2026 Solen skinner og varmegraderne er ved at vise 2 cifrede tal. Kalenderen siger forår, hvor alting spirer, grønnes og vi går mod lysere timer. Rundt om vinterferien i februar havde vi nogle fantastiske anderledes dage, hvor der bl.a. blev skøjtet i Vojens...

Hr. Frost har fået fat i januar

Hr. Frost har fået fat i januar

Januar De første 2 vintermåneder er ved at være slut. December blev en hyggelig måned med julefest for eleverne, ansatte og pårørende den 18. december. Den 19. december om eftermiddagen var der traditionen tro en fyldt Dybbøl Kirke med forældre og bedsteforældre, hvor...

Dejlige december

Dejlige december

November - December 2025 Decemberhygge og varme har nu også indfundet sig over Dybbøl Efterskole og traditionen tro for december, så der er både tid til et lille tilbageblik og lidt et blik på hvad fremtiden byder. November kan være en måned, som er mørk, grå og...