Filmuge, foredrag og skitræning

Februar er gået og foråret er nu kommet.
I uge 6 havde vi filmuge, hvor eleverne producerede film med vores valgfag som omdrejningspunkt. Eleverne afprøvede rollerne som idémagere, instruktører, skuespillere, og tilrettelæggere. De fik lavet nogle fine film, som bl.a. handlede om Det Sønderjyske kaffebord, Søstjerner, ”Holy Harboe” og Amerikansk Fodbold. Ugen sluttede med en filmpremiere i foredragssalen, hvor den røde løber var rullet ud for interesserede forældre. Eleverne kunne herefter gå på en velfortjent vinterferie. Find filmene på vores Facebook-side.

Den 21. februar havde vi aftenbesøg af Imran Rashid med foredraget ”Sluk og mærk”. Imran fortalte om genvinding af kontrol i det digitale liv. Foredraget var både spændende og skræmmende.

Februar stod ellers på opstart af nye linjefag, kreative mindetrøje-skitser, papirflyvere og masser af fællessang. I denne uge er vi begyndt at ”skitræne”, så vores muskler og led bliver klar til at stå på ski om to uger. Vi glæder os!

KOMMENDE BEGIVENHEDER:

Forældrekonsultationer: Fredag d. 8/3
Vi byder på en kop kaffe i spisesalen.

Skitur: Afgang lørdag d. 16/3
Eleverne ankommer til skolen senest kl. 14 (afgang med bus kl. 16). Vi kommer tilbage til skolen fredag d. 22/3
Tidspunktet vil opdateres på vores Facebook-side.
Herefter forlænget weekend (retur til skolen mandag d. 25/3 kl. 14-16.

Påskeferie: Eleverne hentes onsdag d. 27/3 kl. 15-17.
Retur til skolen mandag d. 1/4 kl. 19-21.

Seneste nyheder

Minderige oplevelser

Minderige oplevelser

Marts 2026 Solen skinner og varmegraderne er ved at vise 2 cifrede tal. Kalenderen siger forår, hvor alting spirer, grønnes og vi går mod lysere timer. Rundt om vinterferien i februar havde vi nogle fantastiske anderledes dage, hvor der bl.a. blev skøjtet i Vojens...

Hr. Frost har fået fat i januar

Hr. Frost har fået fat i januar

Januar De første 2 vintermåneder er ved at være slut. December blev en hyggelig måned med julefest for eleverne, ansatte og pårørende den 18. december. Den 19. december om eftermiddagen var der traditionen tro en fyldt Dybbøl Kirke med forældre og bedsteforældre, hvor...

Dejlige december

Dejlige december

November - December 2025 Decemberhygge og varme har nu også indfundet sig over Dybbøl Efterskole og traditionen tro for december, så der er både tid til et lille tilbageblik og lidt et blik på hvad fremtiden byder. November kan være en måned, som er mørk, grå og...