


Februar 2023
Tur til Århus
Den 9. februar var hele skolen på tur til Smilets By, Århus. Vi besøgte Moesgaard Museum, hvor vi lærte en masse om menneskets evolution og oprindelse.
Efterfølgende besøgte nogle elever kunstmuseet Aros, mens andre elever shoppede på Strøget. Vi havde en hyggelig tur, som sluttede med aftensmad på McDonalds i Vejle.
Fastelavn
Efter en hel dag med linjefag, blev Fastelavnsmandag fejret med udendørs tøndeslagning. Vi fik kåret årets kattedronning- og konge og eleverne på ”Mad med mere” bød efterfølgende på farverige fastelavnsboller.
Foredrag med Sofie Münster
Den 28. februar havde vi besøg af foredragsholder og Børne- og forældrerådgiver Sofie Münster, som bl.a. er kendt fra Go’ Morgen Danmark. Hallen var denne aften fyldt op med et opmærksomt publikum, som blev klogere på, hvordan man som voksen kan bevare en tæt relation til store børn/unge mennesker.
Skitræning
Som forberedelse til den kommende skitur, er vi nu startet på skitræning. Skitræningen foregår i hallen over otte formiddage, hvor vi laver både sjove og hårde øvelser, som styrker kroppens muskler og øver balancen. Nu glæder vi os til, at det snart bliver uge 12, så vi kan komme afsted på skitur.

Kommende begivenheder
2. marts: Anderledes dag
10. marts: Skole-hjem-samtaler for drengene
13. marts: Seneste frist for underskrift/afsendelse i optagelse.
Dette gælder både for elever til andre uddannelsessteder og elever, der fortsætter på Dybbøl Efterskole.
14. marts: Skole-hjem-samtaler for pigerne
18.-24. marts: Skitur til Østrig
D. 18.03.: Ankomst på skolen kl. 11.30.
D. 24.03.: Tidspunkt for hjemkomst til skolen opdateres løbende på Facebook.
Husk: Pas, blå sygesikring og evt. medicinpas.
24.-27. marts: Forlænget weekend